søndag den 7. februar 2016

Uge 6 (Sex)

Den kommende uge er klasselæreruge og Uge Sex. Uge Sex har i år fokus på sociale medier.
Forløbet kommer til at handle om børn og unge og deres trivsel på nettet og sociale medier. Formålet med forløbet er dels at børnene og de unge bliver reflekterende og kritiske brugere af nettet og sociale medier, dels at styrke deres trivsel og handlekompetence online.
Forløbet sætter fokus på, hvordan børns og unges online hverdagsliv påvirker forholdet mellem hvad, der er privat, og hvad der er offentligt, for eksempel når det gælder deling af billeder, selvfremstilling og skabelse af relationer og venskaber på de sociale platforme.

Der vil udover Uge Sex være fokus på ordklasser, sætningsanalyse og alle de svære latinske ord;-) Fredag håber jeg vi når lidt historie. Mandag - onsdag møder alle fra 8.15 - 13.15 og torsdag - fredag fra 8.15 - 11.45.

Husk at have din computer eller tablet med hver dag ... Og dit penalhus med indhold!!!!

Her er en plan over dagene

fredag den 5. februar 2016

Fnat

Der er konstateret et tilfælde af fnat i Orange. Personen er i behandling, men har måske nået at smitte andre. Inkubationstiden fra man bliver smittet til man opdager sygdommen er på to til tre uger.
I kan læse om symptomer og behandling her http://www.sygeboern.dk/sygdom/fnat.
Kh Anette

onsdag den 3. februar 2016

Husk Science fiction

Afleveringsfristen for jeres science fiction er i morgen torsdag. I må gerne maile den til mig i enten Pages eller word format. Mail: anettesc@yahoo.dk
KH Anette